Se også afsnittet spørgsmål og svar (FAQ) længere nede.
Vores pilotprojekt SHN Energifællesskab er støttet af:
Efter et EU-direktiv fra 2018 blev det pålagt landene at gøre det muligt at “modtage strømmen direkte” fra en VE-produktion i det såkaldte nærområde, på tværs af matrikler. Ordningen kaldes også for et VE-fællesskab, og er i årene derefter indarbejdet i den danske elforsyningslov, som senest er revideret den 1. maj 2023. Loven giver også mulighed for en “direkte linje”, f.eks. en 10 KV forsyningslinje direkte til meget store EL-forbrugere eller PtX-anlæg.
VE-fællesskaber skal først og fremmest bidrage til at støtte den lokale forankring i den grønne omstilling.
Ordningen fungerer næsten på samme måde som hvis man ejer sin egen vindmølle eller sit eget solcelleanlæg, lige bortset fra at man ikke slipper for lovpligtige afgifter og moms. Som udgangspunkt er der en mindre besparelse eller fortjeneste i kroner og øre på ordningen, men der er derudover udsigt til en særdeles stabil EL-regning, fordi man “køber” sin egen EL-produktion.
(VE-produktion = produktion af Vedvarende Energi)
FAQ:
Hvad er baggrunden for ordningen? EU vil gerne underbygge den lokale forankring i den grønne omstilling, og samtidigt sprede EL-produktionen lidt mere ud, så vi ikke er så afhængige af andre selskaber eller lande, f.eks. russisk gas. Derfor er det en god ide at produktion og forbrug, samt så vidt muligt også oplagring, kan foregå nogenlunde lokalt.
Kan jeg komme med? Alle private EL-forbrugere i nærområdet kan deltage, men nærområdet er ikke fastsat endnu. Der forhandles både om 3 km og 5 km, samt evt. muligheder for dispensationer. Eksempelvis er Thorsminde et godt eksempel, hvor afstanden i km fra VE-produktionen (engene mellem Husby og Sdr. Nissum) er over 5 km, men hvor det vil være naturligt at være med alligevel. Også fordi landsbyerne Thorsminde, Sdr. Nissum, Husby, Staby og en stor del af Madum tilhører samme 60 KV-transformer (placeret nær Husby).
Kan virksomheder deltage? Ja, men kun SMV (små og mellemstore virksomheder), dvs. under 50 ansatte og maks. 10 mill. kr. i omsætning, kan deltage i et VE-fællesskab. Meget store EL-forbrugende virksomheder, varmeværker, PtX-anlæg etc. kan imidlertid med fordel oprette en såkaldt direkte linje, hvis de kan opfylde nogle særlige afstandskrav.
Kan kommunen være med? Ja, men det er kun de lokale ejendomme og institutioner (skoler, idrætshaller, plejehjem o.l.), som enkeltvist kan investere og deltage på lige fod som enhver anden forbruger i nærheden, og ikke hele kommunen som virksomhed, da den er for stor (se afsnittet “Kan virksomheder deltage”).
Er det bøvlet at komme med? Nej, der skal ikke laves noget som helst om ved hverken din ELmåler eller ledningsnettet. Man skal kun give det selskab, der kommer til at administrere energifællesskabet, fuld data-adgang til EL-måleren, samt måleren hos det lokale VE-anlæg. Derefter opgør selskabet simpelthen produktion og forbrug mod hinanden.
Hvad koster det at drive et energifællesskab? Det vides ikke endnu, og bl.a. derfor kaldes vores projekt et pilotprojekt. Der er selvfølgelig omkostninger ved at oprette og drive et sådant fællesskab, men det kommer mest til at handle om nogle engangs-udgifter til stiftelse af et andelsselskab eller en forening omkring energifællesskabet, nogle computerprogrammer samt en ledelse. Det kan man godt oprette selv, men det er nok mere sandsynligt at vi vælger at samarbejde med et af de allerede kendte EL-handelsfirmaer, så det kan blive relativt billigt i forhold til de fordele, der kan opnås. Flere firmaer er på vej med såkaldte App’s til styring af EL-regningen i et energifællesskab, og netop også i samarbejde med etablerede EL-handlere..
Hvor meget skal der betales for at deltage? Engangsudgiften bestemmer man på en måde selv, fordi jo flere andele man køber via energifællesskabet, desto mere strøm har man ret til at modtage “gratis” (excl. transporttariffer og afgifter / moms), fordi det er ens egen strøm. Muligvis kan fællesskabet etableres med en mindre “tilslutningsafgift”, samt en løbende abonnementsbetaling, på samme måde som man kender det fra fjernvarmeselskaber.
Bliver strømmen billigere for medlemmerne? Ja, det gør den nok en lille smule, fordi den strøm, som energifællesskabet og dets medlemmer modtager fra det nærved liggende VE-anlæg – og som energifællesskabet jo har købt andele i – ejer man faktisk selv via sine andele, så den skal ikke først sælges og derefter købes. Men nok så vigtigt, så undgås de store prisudsving og medlemmerne får en kendt og fast pris. Der spares desuden på den transporttarif, som skal betales til netselskabet, fordi meningen med fællesskabet er også at undgå at sende en masse strøm frem og tilbage over hele landet. Derfor er det vedtaget, at den strøm der så at sige kan beholdes og bruges i næromådet, altså den del, der kan måles til at gå direkte fra VE-anlægget til den lokale forbruger, den skal der kun betales en lavere lokal transporttarif for. Den tarif forhandles der stadigt om.
Kan man slippe for EL-afgift og moms ved at modtage sin egen VE-strøm fra energifællesskabet? Nej, staten vil ikke tillade at der mistes afgifter, så både EL-afgift og moms skal beregnes og betales af den strøm man modtager “direkte” fra VE-anlægget, efter samme model som når man køber strømmen fra nettet.
Hvorfor er det nødvendigt med flere vindmøller og solceller, når én vindmølle er rigeligt til at dække det lokale behov? Det er fordi det ikke altid blæser nok, eller solen skinner nok. Det er derfor en stor fordel at have en vis overproduktion i de gode tider (høj vind / kraftigt solskin), så man næsten kan have lokal VE-strøm hele året, også om natten når det blæser svagt. Der vil typisk kun blive i alt 2-3 uger, spredt hen over året, hvor man kan blive nødt til at købe strømmen fra nettet.
Hvad er termonet? Det er et fælles jordvarmeanlæg, hvor man i en mindre landsby eller en samlet bebyggelse, hvor fjernvarme ikke kan betale sig, nedgraver en fælles jordslange mellem husene eller rundt om, og så installerer hver enkelt ejendom sin egen vand-til-luft eller vand-til-vand varmepumpe, der henter varmen fra denne slange. På den måde undgår man det tab, der ellers er i fjernvarmerør, og en fælles jordslange er både noget enklere og billigere end fjernvarmerør. Det kaldes også for en “kold fjernvarmeforsyning”.
Er fjernvarme eller termonet en god mulighed i et VE-fællesskab? Ja, absolut! Begge anlæg har den mulighed at der kan tilføjes en akkumuleringstank, som så kan opvarmes med billig strøm, når strømmen ikke kan betale sig at sælge (når prisen er negativ eller kr. 0,-), og den oplagrede varme kan så senere bruges, når strømmen er dyr. I et termonet-anlæg kan varmepumperne samtidigt forsynes med grøn og lokal strøm, og via intelligent computerstyring kan der også her hentes en gevinst ved at bruge mest strøm, når den er billigst.
Hvad betyder det at have et privat VE-anlæg (solceller eller vindmølle) i forvejen? Det er ikke muligt at svare klart på endnu, idet såvel Skat som Energistyrelsen ikke har udtalt sig om det. Det vil naturligvis blive muligt at købe andele i en VE-produktion, men modtager man strøm via et energifællesskab, samtidigt med at man også får strøm fra sit eget anlæg (f.eks. hvis man tilhører gruppe 6, den “gamle” ordning fra 2012), så er økonomien ikke helt afklaret.